HGI Bordtennis er den eneste bordtennisklub i Hillerød, og med sine mere end 280 aktive medlemmer er vi også én af Danmarks største klubber.
Vi blev grundlagt i 1961 og har i årenes løb skabt et stort netværk inden og uden for bordtennisverdenen. Klubben har været i konstant udvikling og har i årenes løb opfostret mange danmarksmestre og landsholdsspillere.
Vi råder i dag over en af Danmarks største ungdomsafdelinger og tilbyder talentudviklingstræning for både begyndere og ambitøse ungdomslandshold spillere.
Klubben tilbyder talenttræning kombineret med skolegang i Hillerød Kommunes Talentklasser.
Vi tilbyder vi kvalificeret træning af uddannede trænere til personer i alle aldre og af forskellige styrke.
Vi holder til i ROYAL STAGE Hillerød på 1. sal i det, som vi selv kalder Danmarks bedste bordtennisfaciliteter. Hallen er indrettet med rødt Taraflex sportsgulv, lys der er velegnet til fjernsynsudsendelser og 14 stationære borde. Herudover råder vi over eget klublokale.
Bordtennis for alle
Vi har hold på alle niveauer spændende over elitespillere, seriespillere, motionister, ungdomsspillere, seniorer og veteraner. I sæsonen 2024/25 har vi hold i BordtennisLigaen herrer, 2. division herrer og i alle serierækker. Herudover har vi ungdomshold i de fleste ungdomsrækker. Vi betegner os derfor selv som elite- og breddeklub.
Vores bordtennisklub ledes af en bestyrelse bestående af 10 engagerede bestyrelsesmedlemmer, som sammen alle har gennemgået Hillerød Elite Idræt´s omfattende eliteklubuddannelse. Vi er i tæt dialog og har samarbejde med Bordtennis Danmark, Væksteam Nordsjælland og Hillerød kommune for at sikre, at vi fortsat er en af de absolut førende klubber når det gælder talentudvikling, samt at gøre bordtennis til et endnu mere attraktivt tilbud til unge og voksne i Nordsjælland.
HGI Bordtennis har haft den glæde at kunne præsentere DM Ungdom på hjemmebane i Royal Stage (tidligere Frederiksborgcentret) i 2013, 2015, 2017 og igen i 2019. Vi afholder også større stævner med international deltagelse - feks. Hillerød PinseCup
Vores 60+ afdeling er et unikt tilbud til dig som vi opleve et unikt fællesskab, men også blive bedre til at spille bordtennis
i har opgså
Hillerød Bordtennisklub har i samarbejde med Københavns Universitet, institut for Antropologi, gennemført en større medlemsundersøgelse blandt spillere over 60 år. Undersøgelsen giver nogle bemærkelsesværdige svar, som bør give genklang i hele landet. 60+ bordtennis har et kæmpe potentiale til at bidrage afgørende til sundhed, trivsel, inklusion og frivillighed blandt ældre medborgere – herunder også særligt udsatte.
Læs artikel om undersøgelsens resultater her: Artikel om medlemsundersøgelse - 13. juni 2024.pdf
Se hele undersøgelsen her : Medlemsundersøgelse - Hillerød Bordtennis 60+ - 10.april 2024.pdf