GUIDE TIL HGI HOLDLEDERE
Er du holdleder for et af HGI’s hold i ØBTU’s holdturnering? Så kan du få hjælp til alle dine spørgsmål her:
Opstart
- Få lavet en liste over holddeltagerne og deres kontaktoplysninger (Adresse, telefon, mail, etc.) *se råd nederst på siden.
- Kontaktoplysningerne skal også sendes til Torsten (2rsten@gmail.com) eller Louis (lvoss@live.dk), som skal lægge dem online under de enkelte turneringshold på hjemmesiden.
- Få noteret hvornår og hvor holdet skal spille og meld det ud til holdet så de kan reservere dato og tid i deres kalendere.
- Hvis I er flere deltagere end der kræves for at stille hold så sørg for at alle får spilletid. Brug evt. muligheden for at bruge en ekstra spiller til doublekampene.
- Få lavet en spilleplan fra start (hvem skal spille hvilke kampe) som så evt. kan ændres undervejs i tilfælde af afbud.
- Bestil kampbolde hos Mathias Jensen (mobil 51949252). Holdlederen skal nemlig sørge for at have bolde til hjemmebane kampene (Når Hillerød står først på bordtennisportalen, er Hillerød hjemmebanehold selv om kampen bliver spillet andre steder).
Før hver kamp
- Skriv ud ca. 1½ uge før kampen med tid og sted og sikre dig, at de planlagte holddeltagere stadig kan deltage.
- Hvis der er afbud – få fat i en anden spiller. Brug deltagere fra holdet og hvis dette ikke er muligt, henvend dig til Jesper Møller eller Ola for at få deres hjælp til hvem der ellers vil kunne bruges.
Til hver kamp:
- Sørg for at møde op i god tid før kampen: 45 min. ved udekampe (opvarmning) og 1 time ved hjemmekampe (opstilling og opvarmning)
- Hep på hinanden og bevar kampgejsten også når der tabes en bold
- Tænk fremad: få spillet næste bold så godt som muligt. Husk: man kan ikke gøre noget ved bolde, der er spillet. Kun ved dem der endnu ikke er spillet
Hjemmekampe
- Husk kampbolde. Kan bestilles hos Mathias Jensen (mobil 51949252)
- Hjemmeholdet er ansvarlig for at gøre klar til holdkampen:
- Opstilling af borde med pointtavler og stole. Skal være klar senest ½ time før kampstart, så arranger at hjemmeholdet mødes 1 time før, så I har tid til både at gøre klar og varme op
- Hvis bordtennishallen er lukket kan I få åbnet lokalet af halvagten – kontaktnummer ses på kontoret i stuelokalet
- Få udskrevet holdsedler. Kan downloades fra ØBTU’s hjemmeside her: http://øbtu.dk/holdskemaer
- Du kan risikere at andre hold skal spille kamp samtidig som Jer så koordiner evt. forarbejdet med de andre holdledere, og sørg for at der er borde nok til alle kampe.
- Bemærk: Kampsedlerne skal indtastes i bordtennisportalen samme dag, som kampen er afholdt. Du kan få rettigheder til at indtaste ved at kontakte Torsten (2rsten@gmail.com) eller Louis (lvoss@live.dk)
Udekampe:
- Få lavet en kørselsordning så I/forældrene skiftes til at køre. Samkørsel er også rigtig god for holdfølelsen
- Hvis alle spillere vil køre, er det selvfølgelig også i orden – det giver ekstra tilskuere og det er altid rart med opbakning – også ved udekampe
- Hvis Hillerød står først på en af kampene (på bordtennisportalen), er vi hjemmehold, og holdlederen skal derfor have kampbolde med
Kampflytning:
- Hvis du har behov for at få flyttet en holdkamp, skal anmodning ske til ØBTU’s sekretariat øbtu.dk/kontakt senest 8 dage inden den oprindelige kampdato, og efter flytningen er aftalt, med den klub holdkampen skulle have været spillet med.
- Den nye kampdato må ikke være senere end 14 dage efter den oprindelige kampdato.
- Bemærk: begge klubber skal være enige om flytningen.
- Tilsvarende regler gælder selvfølgelig hvis en anden klub ønsker at få flyttet en holdkamp.
- Inden du svarer ja til flytning af en holdkamp skal du sikre dig at du kan stille hold på den nye dato. Du kan ikke tvinges til at flytte en kamp
- Hvis kampen skulle have været en hjemmekamp skal du også sikre dig at hallen er ledig på den nye dato.
- Se de nærmere regler på http://øbtu.dk/kampflytninger/
I tvivl:
Et par gode råd:
* Holdsport holder styr på både dit hold og dine kampe. Alt hvad det kræver af dig er at du inde i Holdsport finder ind til dit hold. Beder dine holdkamerater enten selv registrer i kalenderen om de kan spille kampene eller ej og så kan du som holdleder sætte holdet. /Mark
* Har du gjort det via Holdsport vil du også have let adgang til spillerens kontakt informationer, som de selv kan vedligeholde og holdet kan kommunikere om kampene og resultaterne direkte inde i Holdsport systemet. /Mark
* Hvis du ikke er helt klar til Holdsport endnu kan være en god idé at lave et Excel ark i Microsoft Onedrive i lighed med det vi benytter til stævner (el lign delbare online ark fra andre producenter), og give forældrene et link, da skemaet således altid vil være opdateret med de nyeste data.
HGI Hillerød Bordtennisklub takker Mads Pærregaard og Helle Brodersen for udarbejdelse af denne guide