Der var gang i hele Hillerød GI Bordtennisklubs hal i Royal Stage, da rigtigt mange forældre og unge, mødte op til klubbens alternative forældremøde.
Alle forældre med bordtennisspillende børn og unge, var mandag den 23. september inviteret til 1 ½ times samvær, med mulighed for at stille spørgsmål, deltage i hyggetræningen, prøve klubtrøjer, få vejledning i køb af bat, og meget andet.
Spørgelysten var stor blandt forældrene, og Ungdomsudvalget, trænerne og klubbens Holdsport ekspert Mark Zebitz gjorde alle hvad de kunne, for at svare på mest muligt med det samme.
Ungdomsudvalget var denne aften repræsenteret ved Maiken Groth og stævnekoordinator Louis de Voss.
Alle forældre blev opfordret til, uanset deres barns bordtennisniveau, at tilmelde spillerne til klubbens kommende Ungdomsstævne på lørdag den 28. september, og det var dejligt at se nye tilmeldte spillere inden tilmeldingen blev lukket.
Det er supergodt at flere af klubbens spillere vil benytte denne enestående mulighed for nogle uformelle hyggelige kampe.
Trænerne Albert Wolfsberg, Rasmus Sørensen, og Mikkel Holm sørgede for, at der blev gang i den rundt om de mange bordtennisborde.
Forældrene viste virkelig at de ikke ville stå i skyggen af børnene, og spillede med høj fart og energi, en festlig omgang rundt-om-bordet.
En kæmpe tak til alle for et fantastisk engagement og god spørgelyst.
Til jer der ikke havde mulighed for at deltage, kan I her finde link til den udleverede INFO FLYER MED RELEVANTE LINKS.
Læs også meget gerne Formandens OPSTARTS INFO 2024-25.
Ungdomsudvalget forventer at arrangere en lignende aften først i det nye år hvis der kommer mange nye spillere til i de kommende måneder.
NÆSTE UNGDOMSSTÆVNER
Med mere end 50 deltagere bliver det sammenlagte Begynder- og Ungdomsstævne på lørdag den 28/9 kl. 9.30 det største af slagsen i mange år.
Læs meget mere om denne stævnetype hvor Hillerød GI Bordtennisklub inviterer ALLE helt nye og letøvede ungdomsspillere til at deltage i sæsonens Ungdoms stævnerække i Kreds 1 HER.
Sæt meget gerne allerede nu datoen af til Runde 2 som vil blive spillet
i Allerød den 23/11-2024 kl. 10 (mødetid 9.30)
Du vil til disse Ungdomsstævner have mulighed for at hygge dig og spille kampe med dine træningskammerater fra Hillerød GI Bordtennisklub. Samtidig får du også chancen for at møde spillere fra bla. Espergærde, Slangerup, Allerød, Jægerspris, Kildeskoven og Gribskov.
AF: Louis de Voss
VIL DU SPILLE I HILLERØD GI BORDTENNIS
Vi elsker bordtennis sporten, og vi elsker når vi kan få flere til at være med.
Hvad enten du er nybegynder, en gammel rotte,
eller måske et stort bordtennis talent,
så glæder vi os til at se dig i bordtennishallen i Royal Stage.
Læs meget gerne vores velkomst folder sæson 2024/2025 her [link]
PRØVETRÆNING
Ønsker du en prøvetræning i klubben, så klik her
Ønsker du at meldes ind i klubben, så klik her
Du bruger holdsport når du skal:
Når du skal se klubbens kampplaner eller ratinglisten. (login før du kan se den)
eller tilmelde dig til et dansk bordtennisstævne.
Se i øvrigt vores side om mange relevante stævner her.
Er du nyt medlem så skal du have licens (fås ved kontakt til medlemskasseren i klubben)
og oprette dig på BordtennisPortalen jfm. denne vejledning
Her samles alle informationer om bordtennis i Danmark.
Hvis du vide hvilken række du skal spille i ved et stævne, så find det her.
ROYAL STAGE FRIVILLIG FORENING
Bidrag med din tid til nemme opgaver i Royal Stage, og få både hygge, oplevelser og penge med hjem til klubkassen.
Vi får ca 100 kr/time, som udbetales halvårligt og ved fælles hjælp håber vi at tjener over 20000 kr i 2024 (og endnu mere hvis DU også hjælper til).
Læs mere her Royal Stage Frivillig
Booking af vagter gennem dette system:
SmartPlan : royalstagefrivillig.smartplanapp.io
SmartPlan App : smartplan.dk/mobileApp
NB! For at forbedrede dig til opgaverne som frivillig i Royal Stage så holdes der jævnligt kursus du skal deltage i inden din første vagt.
© Hillerød GI Bordtennis
Royal Stage · Milnersvej 39 · 3400 Hillerød