Hillerød GI Bordtennisklub havde hele to Serie 4 hold med, da de Østdanske holdmesterskaber skulle afgøres søndag den 26. april, og der var kamp til stregen.
Både Hillerød GI10 og Hillerød GI14 havde kvalificeret sig til 'Final 4' som for Serie 4's vedkommende blev afviklet i Vilhelmsrohallen i Fredensborg, mens der i øvrige Serier også blev spillet i Royal Stage Hillerød.
Humøret var højt hos vores to hold, som desværre skulle mødes i en semifinale kl. 10, men dette kunne samtidig vendes til en fordel, idet vi så kunne se frem mod en finale med garanteret Hillerød deltagelse kl. 13.
Hillerød GI14 trak sig sejrrigt ud af semifinalen, hvorefter Næstved ventede i finalen. Her blev det uafgjort 5-5, hvorfor Østdanmarksmesterskabet måtte afgøres i Golden Set, som efter god fight, faldt ud til Næstveds fordel.
Stort tillykke med sølvmedaljerne til Hillerød GI14, og med Bronze til Hillerød GI10 !
Der var som altid fantastisk stemning mellem vores to hold, og I skal da ikke snydes for Jesper Jerslunds kække kommentar:
"Kære klubmedlemmer. Hgi hold 10 var også med til festen og fik bronze , idet vi på familie holdet gav de unge drenge fra hold 14 chancen for at vinde guld.
Vi havde derfor taget champagnen med og havde taget guldfotos af de smukke drenge, men festen blev ikke en guldfest desværre".
Fotos: Fra Serie 4 slutspillet - stor tak til Per Rønsholt Andresen
AF: Louis de Voss