Klubnyheder

Klubbens hædersbevisninger for sæson 2017-18

11. aug. 2018, kl. 13.47

Ved klubmesterskaberne i juni blev årets hædersbevisninger uddelt, og her på kanten til den nye sæson, vil vi gerne hylde sidste sæsons prisvindere. 


Årets hold:
Dame Elitedivisions holdet: 
Pia Toelhøj, Tina Stochmal, Chen Yan, Petra Sörling og med i grund spil var også Mie Skov og Izabell Nørlem

For første gang nogensinde lykkedes det. Vi blev danske mestre for damehold. Og det skete på overbevisende maner med en 6-2 sejr over OB Bordtennis.

Pia Toelhøj og Petra Sörling var også med på holdet sidste gang Hillerød stod i en senior DM finale for 20 år siden. Denne gang lykkedes det dog at stryge helt til tops sammen med Chen Yan og Tina Stochmal.

Vi lavede ikke selv nogen optælling, men avisen beretter at der var publikummer, som havde trodset sommervarmen for at heppe på Hillerøds damer. De kunne opleve Chen Yan, der i løbet af sæsonen har udviklet sit spil og fået endnu mere fart i sine i forvejen hårde slag. I finaleserien har Chen været helt suveræn og vundet alle sine kampe.

En hver der kommer jævnligt i vores træningshal ved, at Pia Toelhøj har været ekstremt flittig ved træningsbordet hele sæsonen, og hun sluttede holdturneringssæsonen af ved at vinde 5 ud af 8 af sine singler i slutspillet. Pias sæson er dog endnu ikke helt forbi, da hun snart rejser til Las Vegas for at spille om VM-titlen for veteraner i slutningen af juni.

 Undervejs i sæsonen valgt Tina Stochmal at tage en pause fra bordtennis, men hun blev overtalt til at vende tilbage til holdet i slutspilskampene, og det var slet ikke nogen dårlig ide. I finalen bidrog Tina nemlig med en flot sejr over OBs Karin Rytter.

I løbet af sæsonen bidrog Petra Sörling til DM-guldet ved at vinde 6 kampe i grundspillet, og i slutspillet coachede Petra sine holdkammerater fra coachbænken.


 Året flidspræmie:
Vilads Jungersen

144 kampe

Misser aldrig en træning og lytter godt efter gode råd.

Spiller alle stævner og stiller altid op hvis et hold mangler en spiller.


 Årets træner:
Bastian Smith-Sivertsen

En ung træner som altid er tilstede under træningen, misser ingen træninger og til at regne med.

Han har ydet en super indsats til point stævner og altid behjælpelig

Førstemand på sit ungdoms hold over U12.


Årets spiller:
Laura Schyberg

Det har været årets sværeste kåring, og bestyrelsen var ikke enig her. Heldigvis var det fordi 3 spillere til sidst alle havde fortjent denne hæder på forskellige baggrunde.

Alligevel faldt valgte på en spiller som igennem sæsonen har ydet en sublim indsats til træning.

Har spillet 144 kampe og steget med mere end 200 rating point.

Har vundet Top12 guld, DM guld i single samt en sølv og bronze. Blev top 4 i 1. division damer og medvirkende til de vandt en flot sølvmedalje.


Årets kammerat:
Louis de Voss

En person som altid er kandidat til årets kammerat eller årets leder.

En meget aktiv deltager i ungdomsudvalget med gode ideer, men ikke mindst en fantastisk evne til at koordinere og sørge for nyhedsinformation.

En væsentlig årsag til, at vi netop er den klart mest aktive klub til stævner og altid behjælpelig og stor hjælp for trænernes koordinering.

En person som ikke bange for at give ærlig ros men også kritik, når noget kan gøres endnu bedre.


Årets leder: 
Mark Zebitz

Årets leder, plejer at være formanden der udvælger denne – og i år var jeg ikke i tvivl om, at denne person fortjente den.

Årets leder er en arbejdsbi, en koordinater og ide mand. Han er vedholdende og har organisationstalent, samt går altid selv forrest.

Han er de brede skuldre ved Danish International og ham der sikrer ingen bolde falder på gulvet, han er formand for aktivitetsudvalget, og har også kastet sig over et projekt om udvikling af verdens bedste bordtennisrobot, som nok snart kommer til Hillerød :)

Klubnyheder