Klubnyheder

​Albert Wolfsberg - Fornemt Færøsk Mester

18. maj 2022, 16.57

Albert Wolfsberg deltog med stil i de Færøske Mesterskaber i Torshavn, og kan nu kalde sig Færøernes bedste bordtennisspiller efter tæt finalesejr i seniorrækken. 
 
I weekenden 14. - 15. maj var Hillerød GI Bordtennisklubs Albert Wolfsberg draget til Nordatlanten for at deltage i de Færøske Mesterskaber FM 2022. Det blev uden tvivl en virkelig mindeværdig weekend for vores unge bordtennisspiller. 
 
Albert udtalte efter hjemkomsten: 
 
“Jeg er selv 50% færing da min far er 100% færing, så derfor måtte jeg deltage i de Færøske Mesterskaber. 
Da jeg allerede kender spillerne deroppe, og vidste der var nogle spillere som var gode, valgte jeg at stille op. 
 
Jeg deltog i mange rækker og vandt medaljer, men specielt i seniorrækken var der god modstand. 
Her vandt jeg finalen mod Fróði Fríðason Jensen 11-8 i 7. sæt, og vandt en stor vandrepokal. 
Det var superfedt med god modstand, og at mesterskaberne blev sendt i TV med efterfølgende interview, og stor sponsorinteresse gjorde det til en ekstra fed oplevelse”.
 
 

Albert Wolfsberg - FOTO: Borðtennissamband Føroya

 
 
Med 3 førstepladser, 1 sølv og 1 bronze, og ikke mindst vandrepokalen, kan vi kun give Albert ret, det må have været en fantastisk oplevelse - KÆMPE TILLYKKE ALBERT! 


 
LINK TIL TV FRA SENIORFINALEN mod Fróði Fríðason Jensen (se med fra 1:29:45)

LINK TIL Borðtennissamband Føroya med flere omtaler (på Færøsk)


 

Mixed Double FM 2022 - FOTO: Borðtennissamband Føroya


 

 
 
 
AF: Louis de Voss 
 
 

Klubnyheder