Ungdom C og D

Vi er kommet godt i gang med den nye sæson. Faktisk som de andre år, og så alligevel ikke. I år har det nemlig været sådan at vi er startet med at have både vores C og D hold.

De andre år er vi altid startet sæsonen med at have slået de 2 hold sammen, pga. der sjældent er nok til 2 hold de første halvanden måned.. Det har været lidt anderledes i år, da vi lå inde med en lang venteliste fra sidste sæson. Denne er nu afviklet men D holdet er også fyldt godt op… Den næste tid rykker vi så gradvist lidt flere spillere op på C holdet. C holdet tæller nu ca 14 spillere.

Måden vi træner på er lidt forskellig på de 2 hold. På D holdet er det meget leg med bold for at få ” følingen” med spillet. Desuden spilles der meget om point. Det kan være det vi kalder ”kongebord” med indlagte små måder de skal spille på. Eks kun brug af forhånd. På den måde får vi en mulighed til at se om de står rigtigt, rammer rigtigt og holder rigtigt på battet osv.

Årsagen til at vi gør det på denne måde er, at når man er nybegynder, så er det sjældent ret sjovt at stå og spille og bare lave gentagelser af de samme slag. På denne måde, så ”opdager” man ikke at man faktisk laver øvelser blot med point.

På C holdet lugter man lidt mere til det at spille rigtige øvelser. En sådan øvelse beror på gentagelser og derfor bliver det tit lidt mere trivielt. Derfor er det vigtigt at de spillere der spiller på C holdet har lysten til lidt ekstra udvikling.

På C holdet har man rigtig opvarmning, indspil og så spilles der som regel 2 øvelser. Træningen sluttes af med kampe.

Det er under øvelserne at vi har mulighed for at rette på spillernes teknik osv.

Som altid er der også i år pointstævner for spillerne på D holdet. Information om stævnerne er blevet delt ud til spillerne. Kan dog lige nævne et par væsentlige ting om disse. Man er ikke forpligtiget til at deltage i alle stævnerne, men blot dem man har mulighed for. Det er dog en rigtig god idé at spille så mange som muligt, da det både er god træning samt hyggeligt at møde spillere fra andre klubber.
Det er klubben der betaler gebyret for at deltage i stævnerne.

Stævnerne foregår kun rundt i de nordsjællandske klubber. Stævnerne sluttes af med et finale stævne.

Med sportslig hilsen

Martin, Tobias og Theis

 

Print Friendly, PDF & Email