Tilmelding til Pointstævner NU – se datoer

Pointstævner ØBTU HGI Hillerød Bordtennisklub

Datoerne for sæsonens Pointstævner er nu fastlagt, og da første stævne afholdes på hjemmebane i Frederiksborgcentret den 13. november, er det NU tid til at alle spillere som ønsker at deltage bliver tilmeldt.

I bedes tilmelde jer hurtigst muligt pr mail direkte til jeres kontaktperson i HGI Helle Brodersen på Helle@3450.dk

I kan se hvilke kategorier af nye/nyere bordtennisspillere som kan deltage i Pointstævnerne nedenfor, og skulle du være i tvivl om netop DU kan deltage, så spørg endelig din træner, eller skriv det i din tilmelding til Helle. 

Ved tilmelding bedes I angive følgende oplysninger:

Navn

Adresse

Telefon

Født dd-mm-yyyy

E-mail

Bemærk: Der er ingen egenbetaling for stævnerne idet de 75 kr. betales af klubben, men da spillerne skal have licens for at deltage er det vigtigt at tilmelde sig til Helle så hun kan sørge for at licensen kommer på plads.

ØBTU’s pointstævner er en serie på 6 lokale stævner for begyndere, og man kan ikke være for ny til at deltage 😉 . Bemærk dog at pointstævnerne kun er åbne for drenge-, yngre drenge og puslingespillere, samt alle kvindelige ungdomsspillere. Nye herre juniorspillere henvises til holdturneringen.

Der spilles efter et system hvor spillerne hele tiden vil blive reguleret op og ned, så der spilles mod andre på eget niveau.

Ved første runde inddeles spillerne efter spillestyrke i puljer á 5-7 spillere. Der spilles alle mod alle i puljerne, og efter hver runde rykker nr. 1 og 2 en pulje op, og nr. sidst og næstsidst rykker en pulje ned til næste runde. Der er små præmiepokaler til vinderne fra hver pulje.

Der afvikles 2 runder før jul og 4 runder efter jul. Stævnerne afvikles på følgende datoer:

1: Sø.13/11 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød

2: Lø.03/12 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød

3: Sø.22/01 kl.11.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød

4: Lø.25/02 kl.10.00 Familiecentret Løvdal, Helsingør

5: Sø.19/03 kl.11.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød

6: Lø.01/04 kl.10.00 Familiecentret Løvdal, Helsingør

VIGTIGT: Sørg for altid at møde en halv time før starttidspunktet og meld jer til hos stævneledelsen med det samme.

 

Sportstøj og indendørs sko er påkrævet og der må ikke spilles i hvide T-shirts og helst heller ikke hvide shorts.

Man behøver ikke at deltage i alle stævner for at tilmelde sig. Desuden gælder det at hvis en klub får nye spillere i løbet af turneringen, kan disse straks spille med. Nye spillere indsættes, hvor disse efter skøn styrkemæssigt hører hjemme.

Når stævnerne kommer i gang kan man følge med i resultaterne på ØBTU’s hjemmeside – følg link øverst på ØBTU siden – HGI Hillerød Bordtennisklub tilhører KREDS 1.

Pointstævnerne afsluttes med et finalestævne, som afvikles i Valbyhallen i weekenden 22.-23. april 2017.

Forældrene opfordres til at ringe sammen inden runderne og koordinere kørslen. Kontaktpersonen vil sørge for at sende en liste ud til alle tilmeldte, og stå for afholdelsen i HGI Hillerød Bordtennisklub. HGI vil endvidere sørge for at en træner tager med ud til så mange Pointstævner som muligt.

Følg også dette på Pointstævnesiden.

AF: Helle Brodersen (mobil 61661209) /LdV.

 

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...