Om Bordtennisportalen (stævnetilmelding)

Du tilmelder dig et stævne via DBTU’s BordtennisPortalen.

Hvis du har spørgsmål om “almindelige” stævner, er du altid velkommen til at kontakte Louis de Voss.

Louis de Voss hjælper dig gerne i gang med at bruge Bordtennisportalen
Louis de Voss
Tlf 24 42 98 30
E-mail: LVOSS@LIVE.DK

Pointstævner: Se kontaktperson her

Stævnetilmelding via BordtennisPortalen

DBTU’s BordtennisPortal benyttes til STÆVNETILMELDING til almindelige stævner og mesterskaber. Dette kræver at du har oprettet en Bruger på BordtennisPortalen.dk med navn og e-mailadresse under “Opret profil”.

Du kan eventuelt logge direkte på Bordtennisportalen her

Vær opmærksom på, at der kan oprettes “underbrugere” hvis forældre vil styre yngre spilleres profil(er), eller I ønsker at have flere brugere på én mailadresse. “Underbrugeren” kan altid senere laves om til selvstændig bruger ved indtastning af egen mail.

Når spilleren er oprettet og er logget ind vælger du spillerens “Spillerprofil” under “Min Spillerprofil” hvor du vælger dig selv. Tryk “Vælg spiller” -> søg under “Hillerød GI” -> Tryk “Vælg” ud for dit navn. Bekræft at den valgte spiller er dig ved at vælge “OK”

Herefter kan du gå ind og vælge blandt de opslåede stævner. Tryk “Sæsonplan” > “Søg” hvorefter der fås en liste over samtlige opslåede Stævner. Vælg herefter dit stævne.

Hvilke rækker må jeg deltage i?
Dette er afhængigt af din Rating som du finder under “RATINGLISTER” på BordtennisPortalen. Se oversigt over rækker du kan spille på dbtu.dk.

Ved danske stævner deles op i aldersgrupper fra MiniPuslinge og opefter til Veteraner. Stævnearrangørene vælger hvilke aldersgrupper der skal med i de enkelte stævner. Aldersgrupperne underopdeles i rækker fra de bedste spillere (A/Elite) og nedefter.

Tryk ”Vælg” ud for den række der skal tilmeldes, tryk derefter på ”Vælg Spiller” for at finde dig selv i oversigten. Når du har fundet dit navn trykker du ”Vælg” ud for det, og trykker derefter ”Tilføj” for at tilføje rækken til din Indkøbskurv.

N.B. Skulle du få en fejlmeddelelse om, at der ikke er løst LICENS bedes du rette henvendelse til Lone Simonsen Reunion9707@hotmail.com  da licenser først løses første gang de skal benyttes i den nye sæson. Skriv derfor gerne i hvilken sammenhæng du skal bruge licensen.

Skal du tilmeldes flere rækker vælger du den nye række i de ”rødt markerede” øverst og følger igen ovennævnte procedure.
Øverst findes også link til Indbydelse og Program.
Når du har tilføjet alle relevante rækker, sætter du hak i ”Accepter Handelsbetingelser” og vælger ”Gennemfør”. Herefter betaler du med Dankort/Visa-Dankort eller eDankort. Dine og dine klubkammeraters tilmeldinger kan herefter følges under “Stævne” > ”Mine Tilmeldinger”.

Hvis du får bestilt/betalt en forkert række
Hvis man ønsker at rette eller slette en tilmelding der er foretaget på Bordtennisportalen, skal man gå ind under “Mine Betalinger” og så annullere ordren. Hvis man gør det inden tilmeldingsfristen er udløbet skulle pengene automatisk blive returneret til ens konto. Efterfølgende kan man evt. tilmelde sig og betale den nye række man ønsker.

Print Friendly, PDF & Email