Sølv og guld til Peter i Halmstad

Peter Svenningsen HGI Hillerød Bordtennis Halmstad Masters 2017
Efter en længere skadesperiode er Peter Svenningsen tilbage i topform. Ved Halmstad Masters sikrede han sig således sølv og guld i henholdsvis Herre Junior 17 og Herre Klasse 1.

“Det er virkeligt godt at mærke, at min form er ved at være helt tilbage”, siger Peter. “Specielt er det svært at genfinde kampformen, når man har været væk i en længere periode med skader, så jeg er super glad for mine resultater ved Halmstad Masters 2017”.Peter Svenningsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Halmstad Masters GP 2017

Om søndagen havde Peter, som stillede op for sin svenske klub Åsa IF, selskab af William F. Beck og Alexander Sønderby Hansen, som begge havde valgt Pojke 14 og 15 som opstart for deres kampsæson. Pojke 14 er en del af det svenske Yasaka Grand Prix hvor de bedste spillere fra hele Sverige kæmper om den samlede sejr i Grand Prix rækken.

Derfor var det også for Alexander vigtigt lige at komme i gang efter sin skade. Også William fik spillet nogle gode femsæts kampe, og for William blev det bl.a. til en god skalp da han i første kamp besejrede seedede Marko Orre, Spårvägens BTK i P14 efter at have været bagud 1-2.
Alexander Mejer havde slået vejen forbi Halmstad om lørdagen, og fik også pudset kampformen af i Pojke 13 og Herre Klasse 2.

William Beck og Alexander Sønderby Hansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Halmstad Masters 2017

“Nu er jeg helt klar til elitedivisionskampen på fredag på hjemmebane,” slutter Peter.  “Det bliver en god sæson!”.

Peter Svenningsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Halmstad Masters 2017

Se alle resultater fra Halmstad Masters 2017 HER.

Næste Yasaka Grand Prix bliver Rekordspelen i Helsingborg den 30. september – 1. oktober hvor HGI Hillerød Bordtennisklub naturligvis igen er repræsenteret. Se invitation til Rekordspelen og andre fremtidige stævner, samt info om Yasaka GP HER.

AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...