Sidste Tilmelding ØM Ungdom og ØM Veteran NU

HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU ØM Ungdom - Veteran og 2-mandshold 2017

Vi vil sætte alle sejl til for at forsvare ØM Veteran Klubpokalen, og for at genvinde Ungdomspokalen som mest vindende klub ved mesterskaberne, men det kræver DIN tilmelding senest i morgen fredag 22. december kl 23.59!
Husk også at der i programmet til ØBTUs 2-mandshold mesterskaber stadig findes eftertilmeldingspladser.

ØBTU har I MORGEN sidste frist for tilmelding til Østdanske Mesterskaber (ØM) i januar for såvel ungdoms- som veteranspillere, og spillere på ALLE niveauer (også nybegyndere) kan her finde en række at tilmelde sig.
Da der netop findes rækker på alle niveauer skal du ikke lade dig afskrække af, at stævnerne kaldes Østdanske Mesterskaber.

Østdanmarks Bordtennis Union

 

  1. ØSTDANMARKS MESTERSKABERNE (ØM Ungdom) i Tåstrup den 13. – 14. januar er det stævne i sæsonen hvor ALLE vore UNGDOMSSPILLERE opfordres til at deltage. Her er der rækker for alle i både single og double, lige fra jer der har spillet lidt Pointstævner, og helt op til vore elitespillere. Muligheden for at blive Østdansk Mester i den række der passer til spillerens niveau, er åben og spændende for alle. Tilmelding hurtigst muligt, dog senest i morgen den 22. december. via BORDTENNISPORTALEN – SE HGI TILMELDTE
  2. ØM VETERAN afholdes sideløbende med ØM Ungdom den 13. – 14. januar, og her vil der være rig mulighed for vore mange dygtige veteranspillere for at vise om efterårets og vinterens træning har båret frugt. Tilmelding hurtigst muligt, dog senest i morgen den 22. december via BORDTENNISPORTALEN – SE HGI TILMELDTE

HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU ØM Ungdom - Veteran og 2-mandshold 2017

ØSTDANSKE MESTERSKABER for 2-MANDS HOLD (EFTERTILMELDINGSPLADSER – se Programmet).
Afholdes i Allerød den 6. – 7. januar hvor det ud over at kæmpe om medaljer og æren, også primært er holdånden og det sociale der tæller. Her kæmper 2 spillere sammen som et hold, og spiller både single og double mod andre 2-mands hold. Mesterskabet er både for ungdom- og seniorspillere.  – SE HGI TILMELDTE

PROGRAM ØBTU’s 2-MANDSHOLDTURNERING (se eftertilmeldingspladser).

Nogle af 2-mandshold stævnets rækker indeholder et antal eftertilmeldingspladser. Disse kan forhåndsreserveres SENEST ONSDAG INDEN STÆVNET, og ønsker man dette, sker det ved at kontakte ØBTU´s sekretariat på  42 41 43 18 (10.00 – 14.00), fax. 54 82 28 68 eller e-mail: oebtu@oebtu.dk. ØBTU gør opmærksom på, at en forhåndstilmelding er bindende. På selve stævnedagen kan der kun indsættes hold i tilfælde af, at et hold udebliver eller har meldt afbud. Ønsker man at benytte sig af denne mulighed, henvender man sig til informationen 30 minutter INDEN rækkens start.

GENERELT
Invitationerne samt links til HGI-tilmeldte spillere til stævnerne kan som altid findes på vores stævneside, men invitationerne kan også hver især tilgås via ovennævnte links.

Vi glæder os til at se rigtigt mange HGI spillere til ØBTU’s mesterskaber, og som nævnt specielt ØM hvor ALLE ungdoms- og veteranspillere bør være med da Klubpokalerne skal forsvares/genvindes. #ViVilVinde

HUSK at du altid kan følge med i sidste frister for tilmelding til stævnerne i hjemmesidens Google Kalender. Det vil dog være en RIGTIG STOR HJÆLP for klubbens planlæggere og coaches, at du ALTID tilmelder dig hurtigst muligt når invitationerne sendes ud så vi tidligt har et overblik. På forhånd tak!

 

AF: Louis de Voss.

Print Friendly, PDF & Email