Serv og retur – træningslejr for voksne

  • Føler du, at dine server er for ensformige og forudsigelige?
  • Føler du dig ofte presset af dine modstanderes server?
  • Har du svært ved at få den rigtige længde, skru og fart på dine server?
  • Vil du gerne få inspiration til nye og overraskende server?

Kan du svare ”ja” til flere af disse spørgsmål, så er denne træningslejr sikkert noget for dig!

Faktum er, at serverne er det eneste som vi 100% selv kan kontrollere, når vi spiller bordtennis.

En række prominente trænere anbefaler, at deres elever bruger mere tid på servtræning. Det giver dem nemlig initiativet fra starten.

Alligevel er det ofte det aspekt som bliver mest stedmoderagtigt behandlet til træningen (hvis det bliver nævnt overhovedet). Det vil vi prøve at gøre noget ved!

Under denne træningslejr vil vi bl.a. arbejde med:

  • Hvad siger reglerne for lovlige server?
  • Anbefalet batfatning ved serv
  • Hvordan får man mere skru i sine server?
  • Hvad gør man, når man skal lave en lang eller kort serv?
  • Hvad er en halvlang serv og hvorfor er den så populær på topplan?
  • Hvad er forskellen, når man server til en højre- eller venstrehåndet?
  • Fordele og ulemper ved højt opkast
  • Hvor skal man stå, når man server?
  • Hvordan laver man en strategi for ens server under en kamp?
  • Hvordan laver man en kort retur, forhånds- eller baghåndsflip?
  • Inspiration fra verdens bedste spillere og ideer fra trænerne
  • Udveksling af ideer blandt deltagerne
  • Kamp-relateret træning. Ikke blot server for servernes skyld!

Tid og sted: 25. februar fra kl. 10.00. FrederiksborgCentret i Hillerød. 1. sal i vores flotte lokaler.

Program: opvarmning fra kl. 09.30, kick-off kl. 10.00 Første pas afslutter kl. 12.30. Spisepause til kl. 13.30. Kantinen vil være åben ellers medbring egen madpakke. 2. pas afslutter kl. 15.30. Efterfølgende vil der være mulighed for uformel træning på egen hånd eller en lille turnering, hvis der er stemning for det.

Kurset er i højt grad interaktivt, så deltagerne er også meget velkomne til selv at byde ind med forslag og ideer før og under træningslejren.

Primær målgruppe: deltagere over 18 år, med et ratingtal fra 1000 til 2100. Deltagerne vil dog blive delt ind i grupper efter ratingtal, så man hovedsageligt kommer til at spille mod nogle på ens eget niveau.

Tilmelding (med oplysning af navn og ratingtal) senest den 20. februar ved indbetaling (kr. 200) på Hillerød Bordtennisklubs konto: reg.nr.: 9213 kontonr.: 4560093042 SparNord. Eller på kasserens (Peter Wolfsberg) mobilepay: 60 53 21 27

Max deltagerantal: 24. Først til mølle!

Alle deltagere forventes at medbringe: drikkeflaske, håndklæde, korte bukser med store lommer og godt humør!

Trænere: Mathias Jensen og Brian Schyberg (tlf. 21 53 41 50)

Print Friendly, PDF & Email