Serie 3, kreds 16

Morten, Bjørn A. , Bjørn T og Henrik er atter samlet for at tage konkurrencen op i serie 3 i denne sæson. Vi havde vundet retten (via en overbevisende sejr over det andet serie 3 hold) til at vælge hvilken kreds vi ville spille, og vi valgte kredsen med flest københavnerhold for at møde nogle nye hold. Syv ud af ti hold er således fra København,  og vi forventer hård konkurrence i løbet af sæsonen.

Vi startede med at tage til Kildeskoven hvor vi rendte ind i et 3-7 nederlag efter at have fulgt dem til 3-3. Sejrcifrene giver et forkert indtryk af holdkampen som bød på hele seks 5-sæts kampe og kun en enkelt kamp i 3 sæt.

I sæsonens første hjemmekamp fik vi besøg af Stefan, som vi ikke havde de store problemer med at besejre 7-3 via to sejre til Bjørn A. og Bjørn T. og tre sejre til Henrik. Alt i alt en god start på sæsonen og målsætningen må være at slutte i top 5.

Af Henrik Brammer

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...