Senior ØM pokalen blev lånt ud et år..

Torsten Sejr Hansen - HGI Hillerød Bordtennisklub GULD ØM Senior 2017 Hr Kl 3 double med Bo Palmblad

Den 11. og 12. februar blev det prestigefyldte ØstDanmarks mesterskab for Senior afholdt i Farum Arena, og der blev kæmpet med næb og klør i forsøget på at genvinde klubpokalen.

HGI HIllerød Bordtennisklubs formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede selv med, og har delt disse betragtninger fra ØM weekenden med os:


“Vi var forsvarende mestre og indehavere af den eftertragtede klub pokal for den mest vindende klub i ØstDanmark.

Ambitionen var, at denne skulle forsvares, men op til stævne start kunne vi allerede der se, at dette ville blive svært.

Rekord lavt antal tilmeldinger på kun 11 spillere ud af 100 mulige deltagere, er simpelthen for dårligt, til at kunne gøre sig gældende. Der lå tilmed mange ”nemme” point i meget små og overkommelige rækker, men de fleste af vores deltagere tog den lange vej i meget store rækker.

Helsingør og Fredensborg delte første pladsen, og vandt mange point i herre og dame sekunda rækkerne.

Det blev til en ½ guld medalje, 1 sølv og 4 ½ bronze medaljer.

Stor tak til de fremmødte, som sædvanlig gjorde hvad de kunne for den rette HGI stemning og heppede livligt på hinanden : Ole, Ayad, Henriette, Martin, Thomas, Anders, Jens, Torsten, Morten, Lars, Susanne.

Sportchef Jesper Møller havde tilmeldt sig herre elite rækken, men modstanderne må have set hans tilmelding for de trak sig og rækken blev aflyst (og 5 point mistet til HGI). Der skal gøres noget ved ØM´s image hvis der virkeligt ikke er prestige nok i at blive Øst Danmarksmester i Herre Elite..

Største præstation stod Torsten Sejr Hansen for, da han udover at stå for stævne ledelsen, fotografering, og medaljeoverrækkelse, også lige havde tid til at vinde guld i Hr.kl. 3 double.

Henriette Schönemann vandt 2 medaljer, sølv i Dame kl.1, og bronze med Thomas Hjermind Jensen i MIX Elite.

Jens Steffensen vandt bronze i Hr. kl. 3 double med Michael Bruun Jensen (Esrum), en kending i Hillerød træningslokalet.

Susanne Svenningsen havde debut i Hillerød trøjen, og ved ØM Senior vandt hun flot bronze i Dame kl. 4 single

Morten Brammer og Lars Nørgaard vandt bronze i Hr. kl. 4 double, og Ayad Khalib og Ole Vedfeldt vandt bronze i Hr. kl. 6 double.

Næste år må vi se, hvilke tiltag vi kan gøre for, at flere synes det er en dag værd at blive Øst Danmarksmester i bordtennis og heppe på sine klubkammerater – Ideer er velkommen  🙂

”Vi vil Vinde” (igen) – Thomas”


ØM Senior 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub - Henriette Schönnemann og Thomas Hjermind Jensen

Til trods for en masse taktiksnak lykkedes det desværre ikke formanden at få klubpokalen med hjem igen

Se alle ØBTU’s billeder fra ØM Senior HER.

Se klubbernes medaljefordeling og slutstillingen i kampen om klubpokalen nedenfor.

(Pointfordelingen er udregnet med 5 points for en 1. plads, 3 points for en 2. plads, og 2 points for en 3-4. plads)

Alle enkelt-resultater fra ØM Senior kan findes på Bordtennisportalen HER.

KLUB

GULD

SØLV

BRONZE

POINT

1.Fredensborg

5 ½

½

2 ½

34

2.Helsingør

1+2x½

4

6

34

3.Kvik Næstved

1

4

1 ½

20

4.Roskilde

3

1 ½

19

5.Stenlille

1 ½

2 ½

2

19

6.Københavns BTK

1

2

2 ½

16

7.Hillerød

½

1

4 ½

14,5

8.Ballerup

1

2

1

13

9.Hvidovre

½

1

2 ½

10,5

10.Brøndby

1 ½

7,5

 

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...