Referat fra vellykket forældremøde

Forældremøde
Forældremøde

Det er altid spændende at se hvor mange der møder op når der ikke er tilmelding til et møde, men endnu engang viste forældrene i HGI Bordtennis deres stærke engagement i børnenes sport, og i klubbens arbejde, ved at møde talstærkt op til mødet for “nybegynder”holdene.

Mødeleder Kirsten Trans fra Spillerudvalg Ungdom indledte mødet med at byde velkommen samt med en kort introduktion af mødets indlæg, “Lidt om klubben – Gennemgang af Velkomstfolder” v/Kirsten selv, “Ny Forælder i Klubben” v/Lotte Beck (mor til William Beck), “Pointstævner & Pointjagt” v/Helle Brodersen (mor til Simon Brodersen), “Aktivitetsudvalget” v/Mark Zebitz Larsen (far til Mads Zebitz Larsen), “Trænernes Info” v/Sportschef Jesper Møller, “Kegleturnering” v/Henriette Schönemann-Paul & Lene Hjermind Jensen, og “Relevante Links” v/Louis de Voss (far til Nicolai de Voss).

Lidt om klubben – Gennemgang af Velkomstfolder

Bordtennis Velkomstfolder

Kirsten gennemgik klubbens “Velkomstfolder”  (som nu er ajourført) og kom herunder ind på hvor vigtigt det er at vi som forældre bakker op omkring vores barns sport, og vores klub. I den sammenhæng nævntes de mange frivillige opgaver som får klubben til at løbe rundt, og i det daglige gør at alle stortrives i klubben.

Kirsten var også inde på påklædning (ingen lange bukser/hvide T-shirts/shorts) og køb af anbefalet startbat som kan købes via klubben til 450,- (kontakt træneren).

Jo før spillerne indmeldes i klubben, des tidligere har vi jeres kontaktoplysninger og kan udsende relevante informationer til jer.

Der opfordredes til at I hvis I kender firmaer som kunne spørges om sponsorater, henvender jer til Sponsorudvalget idet sponsorater fundet via spilleres/forældres netværk er en vigtig del af klubbens økonomi.

Spillerne opfordres til at benytte klubtrøje når der stilles op i stævner – trøjen kan købes HER.

Ny Forælder i Klubben

Lotte fortalte om de mange udfordringer man som ny forældre står overfor, og at dettte bl.a. er årsagen til at vi afholder disse forældremøder.

Der blev nævnt hvor priviligerede vi er med lokaliteter, og at vi er en del af nok Danmarks bedste bordtennisklub på ungdomssiden. Lotte føler at der bliver gjort rigtigt meget fra Sportschefens og Trænernes side for at fremme den enkeltes spillers træning og præstationer.

Som forælder…

* Tilbringes mange timer i hallerne, med at hente og bringe, med at støtte, med at glædes over sejre og bygge op efter nederlag.

* Så man er meget mere end chauffør.

* Som forælder… Har man en vigtig rolle i at bakke op om fællesskabet i klubben – helt unikt for HGI

o Spillerne hjælper hinanden, coacher hinanden, passer på hinanden, støtter hinanden i kampe

o Ofte bedre at spillerne coacher i stedet for forældrene – og at vi trækker os

o Hvis to HGI spillere er mod hinanden – ingen coacher, ingen tilråb

o Fantastisk sammenhold – og super hyggeligt

o Opfordre til at støtte op om dette fællesskab f. eks gennem deltagelse i Klubture som SISU/Århus turen (tilmeldingsfrist 25/9).

* Som forælder… Hjælper man til med de praktiske opgaver – ved at hjælpe og løfte i flok, skaber vi de bedste rammer for vores børns fritidsaktivitet. Trænere og ledere er ofte frivillige og har meget at se til.

* Som forælder… Skal man tale med børn om, hvad man kan forvente af dem som spillere. Man skal altid gøre sit bedste, vise respekt for modstanderen, opføre sig ordentligt generelt, og man skal altid spille fair.

* Som forælder… Er det vigtigt at støtte op om, at det skal være SJOVT at spille bordtennis. Spørg hellere til om det var en sjov kamp/ træning end om en kamp blev vundet.

Pointstævner & Pointjagt

Helle fortalte om forskelle mellem Pointstævner og Pointjagt og at ALLE (også helt nye spillere) vil have glæde af udfordringen og sammenholdet i at deltage i disse niveauopdelte stævner.

Helle har opdateret hjemmesiden (Stævner > Pointstævner og Pointjagt) med bl.a. de weekender der vil blive spillet i denne sæson. Om der spilles lørdag eller søndag i de enkelte weekender opdateres så snart det endelige program foreligger. Der tilstræbes at stævnerne kan afholdes på 2 – 3 timer.

Af hensyn til tilrettelæggelsen af de enkelte stævner og indløsning af licens, er det vigtigt at Helle orienteres (kontaktoplysninger) såfremt jeres barn ønsker at deltage i enten Pointstævne eller Pointjagt.

Helle understregede vigtigheden af, at der mødes op og tilmeldes til stævneledelsen senest 30 min før det enkelte stævnes starttidspunkt.

Betaling af Pointstævner/-Jagt (75,- kr for alle 6 stævner) foretages via Klubmodulet

Aktivitetsudvalget

Mark fortalte om Aktivitetsudvalget‘s opgaver som bl.a. at arrangere Klubmesterskaber og Klubfest i maj, og opfordrede til at forældre der har lyst til at bidrage i planlægningen henvender sig.

Trænernes Info

Jesper deltog på trænernes vegne og lagde bl.a. stor vægt på, at børn er meget forskellige og skal trænes forskelligt, hvorfor det er vigtigt med en dialog med trænerne om netop jeres barn og barnets ambitionsniveau – DET SKAL VÆRE SJOVT AT SPILLE BORDTENNIS !

Der blev igen talt om anbefalet bat som bør købes efter rådgivning fra spillernes træner. Diverse bordtennisudstyr kan bl.a købes via Bordtennisexperterne som også plejer at have en stand ved større stævner hvor tøj/sko mv kan prøves.

Kegleturnering

Henriette og Lene deltog for at fortælle om en af klubbens vigtigste indtjeningskilder, Kegleturneringen, som afholdes hvert forår/efterår og næste gang den 3. – 4. oktober 2014.
Det er vigtigt at alle bidrager, og der er opgaver for både børn og voksne så send meget gerne hurtigst muligt en mail til Kegleturnering@hgibordtennis.dk og hør om mulighederne.
Der er mad og drikke til hjælperne, og det er muligt blot at melde sig for få timer til disse festlige dage.  🙂

Relevante Links

Undertegnede fortalte om relevante bordtennislinks, og at alle de i dette referat nævnte links samt nedennævnte, altid kan findes via vores Hjemmeside.

Bordtennisportalen

Opret Bruger – se under “STÆVNER > Om Bortennisportalen” på HGI’s Hjemmeside.

Se Sæsonplan/Invitationer – Tilmeld/Betal stævner – Se klubbens tilmeldinger – Se deltagerlister – Se Ratinglister – Se stævneresultater – klubinfo

Holdturnering – se stillinger – kampplaner – toplister

HGI Hjemmeside

Se nyheder om klubben også fra Facebook

Link til HGI’s Klubmodul og alle andre relevante bordtennislinks.

Se klubbens kalender (træningsaflysninger – sidste tilmelding til stævner – vigtige hjemmekampe)

HGI Klubmodul

Indmeldelse – Indbetaling af kontingent – indbetaling til begivenheder som Klubfest – tilmelding til møder – indbetaling til Pointstævner/-Jagt m.v.

DBTU.dk

Officielle nyheder fra Dansk Bordtennis Union/Bordtennis Danmark incl Landshold m.v.

Kalender – Ratinginfo/grænser – Div Links bl.a. 4 lokalunioner

OEBTU.dk

Nyheder fra Østdanmarks Bordtennis Union – Pointstævner/Pointjagt – ØBTU’s holdturnering –

  • ØM & 2- mandshold

 INSTAGRAM/TWITTER/YouTube/BAMBUSER

Alle med Links fra Hjemmesidens forside.

 

FACEBOOK:

HGI Facebookside

Kan ses af ALLE – Notifikationer om Nyheder på Hjemmesiden – Sidste nyt f.eks. forlængede tilmeldingsfrister t/Stævner – tilmeld hold til Kegleturnering – Sidste nyt fra holdkampe – Begivenheder (ex. 1. & 2. div kampe i morgen) m.m. – Live Streaming

HUSK som forælder at opdatere resultater/billeder i stævnernes FB-tråde når I er ude til stævner, da det bidrager til klubbens sammenhold og letter arbejdet med resultatformidling til pressen.

HGI Facebookgruppe

Opslag som kun vedrører klubbens medlemmer.

Facebook – Bordtennis.dk

Løst og fast, og debat omkring bordtennis i Danmark.

 

En stor tak til alle forældre for at møde op, til Kirsten for god mødeledelse, og til klubbens repræsentanter for de velforberedte indlæg. 🙂

Referent : Louis de Voss 

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...