Pointstævne Finale – Sidste Tilmelding NU

Bordtennis Pointstævner og Pointjagt HGI Hillerød Bordtennis

Bordtennis Pointstævnefinalen ved ØBTU’s Superweekend afvikles i Valbyhallen i weekenden 21. – 22. april 2018, og vi håber på deltagelse fra alle HGI Hillerød Bordtennisklubs spillere, som har deltaget i mindst ét af sæsonens Pointstævner.

 

Tilmelding via Bordtennisportalen senest onsdag den 18. april!

Denne gang er det nødvendigt for dig som spiller selv at forestå tilmeldingen til Pointstævnefinalen via Bordtennisportalen HER.

Vær opmærksom på, at du enten spiller lørdag eller søndag (piger evt. begge dage), hvilket fremgår af oversigten i programmet hos ØBTU Se hvilken række du er placeret i HER.
Via linket finder du også hjælp til tilmelding via Bordtennisportalen.

Pointstævnefinale 2018 ØBTU Spilledage og Starttider

ØBTU´s sekretariat placerer spillerne i 7 rækker (5 drengerækker og 2 pigerækker) efter placeringerne i sæsonens pointstævner, idet der dog er kigget på spillerens gennemsnitlige placering. Pigespillerne bliver indplaceret i både en pige- og i en drengerække.

Alle spillerne bliver delt op efter styrke i 5 rækker: Drenge A, B, C, D og E, ligesom der spilles 2 pigerækker: Pige A og B.

Der spilles i indledende puljer med 4-5 spillere i hver pulje. Nr. 1 og 2 i puljerne går videre til et A-slutspil, og de øvrige går videre til et B-slutspil.

EFTERTILMELDING: Får du ikke tilmeldt dig inden sidste frist, vil der stadig være en ekstra chance idet der vil være et begrænset antal eftertilmeldingspladser, som kan besættes på selve stævnedagen. Betaling for disse sker på stævnedagen, og vil blive tillagt et eftertilmeldingsgebyr på 15 kr.

SPILLESTED: Valbyhallen, Julius Andersensvej 3, 2450 København SV

Har du problemer med din tilmelding er du som altid meget velkommen til at kontakte én af undertegnede (se kontaktoplysninger via linket).

Husk at du altid kan læse alt om Pointstævner i ØBTU og Pointstævnefinalen HER.


AF: Helle Brodersen / Louis de Voss.

Print Friendly, PDF & Email