Onsdag aften varmede de op til ØBTU’s 2-mandshold turnering

Henrik Brammer, Niels Reuther, Brian Schyberg, Allan Dalberg, Mads Harslund, Pia Toelhøj, Lars-Henrik Bjørnbak og Torsten Sejr Hansen

Onsdag aften er der normalt hjemmekampe i seniorernes ØBTU-holdturnering, men da den sidste uge før jul er en spillefri uge i ØBTU-turneringen, blev der fundet på ny kamptræning.

… og da ØBTU-mesterskaberne for 2-mandshold ligger lige på den anden side af nytår, blev der improviseret en lille turnering, hvor de 8 spillere var delt i følgende 4 hold:

  • Pia Toelhøj og Lars-Henrik Bjørnbak
  • Niels Reuther og Allan Dalberg
  • Henrik Brammer og Torsten Sejr Hansen
  • Mads Harslund og Brian Schyberg

Spillesystem med høj intensitet
4 hold skulle altså dyste i et gruppespil, og alle der har spillet 2-mandshold stævner ved, at det kan tage lang tid. Derfor blev konceptet tilpasset, så vi kunne nå ud af hallen inden halvagten skulle smide os ud. I stedet for at spille bedst-af-5-sæt, blev alle kampe spillet over 3 sæt. Til gengæld skulle alle 3 sæt spilles, så resultaterne blev 3-0 eller 2-1. Det var ikke muligt at vinde med 2-0.
Pointsammentællingen i hver holdkamp bestod så af samlet antal vundne sæt.
Det gav en høj intensitet i kampene, hvor hvert sæt kunne være vigtigt for holdkampens udfald – der var ikke råd til at “smide” et sæt.

Resultatet behøver man jo ikke kigge på
Nu behøver man jo ikke altid fokusere på resultater, så undertegnede mente ikke, at aftenens sammentælling var vigtig at lægge på hjemmesiden, men af en eller anden grund, var der andre der mente noget andet. Derfor – værs’go’ at analysere resultatet på billedet nedenfor.

2-mandshold stævne i Allerød den første weekend i januar

HGI Hillerød Bordtennis har en del hold med i ØBTU-stævnet for 2-mandshold. Hele programmet for stævnet kan ses på ØBTU’s hjemmeside http://øbtu.dk/oestdanske-mesterskaber-2-mandshold/

Af Torsten Sejr Hansen

Godt tilbud på fyrværkeri i Hillerød

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...