Om klubben

Formand for Hillerød G.I. Bordtennis, Thomas Hjermind Jensen

Bordtennisklubben i FrederiksborgCentret

HGI Bordtennis er den eneste bordtennisklub i Hillerød, og med sine mere end 180 aktive medlemmer er vi også én af Danmarks største klubber. 

Vi blev grundlagt i 1961 og har i årenes løb skabt et stort netværk inden og uden for bordtennisverdenen. Klubben har været i konstant udvikling og har i årenes løb opfostret mange danmarksmestre og landsholdsspillere. 

Vi råder i dag over en af Danmarks største ungdomsafdeling og tilbyder landets bedste eliteungdomstræning.

Klubben tilbyder elitetræning kombineret med skolegang i Hillerød kommunes Eliteklasser.

Vi tilbyder vi kvalificeret træning af uddannede trænere til personer i alle aldre og af forskellige styrke. 

Vi holder til i FrederiksborgCentret i det, som vi selv kalder Danmarks bedste bordtennisfaciliteter. Hallen er indrettet med rødt Taraflex sportsgulv, lys der er velegnet til fjernsynsudsendelser og 14 stationære borde. Herudover råder vi over eget klublokale.

Fra og med 2015 driver vi også en nystartet bordtennisafdeling i Skævinge Hallen.

Bordtennis for alle
Vi har hold på alle niveauer spændende over elitespillere, seriespillere, motionister, ungdomsspillere, seniorer og veteraner.

Fra sæsonen 2017/18 har vi hold i Stigadivisionen (herrer), Elitedivisionen (damer, 1. division damer, 2. division herrer og i alle serierækker.  Herudover har vi ungdomshold i de fleste ungdomsrækker. Vi betegner os derfor selv som elite- og breddeklub. 

Vores bordtennisklub ledes af en bestyrelse bestående af 8 engagerede bestyrelsesmedlemmer, som sammen alle har gennemgået Hillerød Elite Idræt´s omfattende eliteklubuddannelse. Vi er i tæt dialog og har samarbejde med Dansk Bordtennis Union, Team Danmark og Hillerød kommune for at sikre, at vi fortsat er en af de absolut førende klubber når det gælder talentudvikling, samt at gøre bordtennis til et endnu mere attraktivt tilbud til unge og voksne i Nordsjælland. 

HGI Bordtennis har haft den glæde at kunne præsentere DM Ungdom på hjemmebane i Frederiksborgcentret i 2013, 2015 og 2017. I 2018 afholder vi for tredje gang det store ungdomsstævne Danish International – Youth Table tennis tournament.

Print Friendly, PDF & Email