Hillerød GI Bordtennis
Klubben
Organisation
Klubbens historie
SERIEHOLD, senior
POINTSTÆVNER
VETERAN
Klubnyheder

Ole Vedfelt formåede sammen med makker Hans Laursen at genvinde deres titel som Østdanske Double Mestre i Herre Klasse 7, mens Christian Kastberg tog sig af sejren i Singlerækken. Herudover blev det også til sølv og bronzemedaljer til Hillerøds spillere, heriblandt Michael Kastberg og Ole Vedfelt, også i Herre Klasse 7 Single, hvor HGI vandt Guld, Sølv og Bronze.
Østdanmarks Bordtennis Union diskede endnu engang op med et mesterskab, denne gang ØM Senior, som blev afviklet på fornemste vis i Farum Arena.
Ud over de nedenfor nævnte podieplaceringer, havde vi haft flere muligheder hvis ikke Michael Kastberg havde været nødsaget til at trække sig under finalen i Herre klasse 7 Single. Skaden betød desværre at Michael måtte trække superdoublen med brormand Christian allerede inden start på doublerækken.
De to festlige "Hillerød Punishers" ville ellers have haft gode muligheder i klasse 7 doublen også.
Formand Thomas Hjermind Jensen, som selv kunne hænge en sølvmedalje om halsen, evaluerede efterfølgende mesterskabet således:
“ Mandagsholdet viste vejen, og vi var helt suveræne i klasse 7. Dejligt at se en fantastisk gejst og entusiasme. Anders Quistgaard stillede igen op i et stævne og vandt en flot bronze medalje i herre klasse 1. Vi blev nr. 4 i kampen om klubpokalen, hvilket i sige selv er ganske godt klaret taget i betragtning af de relative få deltagere (12) vi var.
Men, det kan vi gøre meget bedre næste år. Østdanmarksmesterskaber bør være en fest, hvor alle niveauer mødes til en hyggelig bordtennis weekend. Vi er en af de større senior klubber og bør gå forrest. Til næste år, nedsætter vi et HGI ØM udvalg, så vi kan vinde pokalen tilbage. Udvalgets primære formål vil dog være at skabe de sociale rammer under stævnet, så vi får det super hyggeligt som klub. Desuden tror jeg også der i det nye Bordtennis Danmark regi, er intentioner om at gå sammen og tænke nyt så vi kan få endnu flere deltagere med til de 3 Østdanmarksmesterskaber (Ungdom, Senior og Veteran).
Tak til de spillere som deltog i år, vi glæder os til at få alle vores holdkammerater med næste år”
HGI Hillerød Bordtennisklubs podieplaceringer:
GULD
Christian Kastberg – Herre Klasse 7 Single
Ole Vedfelt/Hans Laursen - Herre Klasse 7 Double
SØLV
Thomas Hjermind Jensen/Dan Svendsen (Herlev) - Herre Klasse 1 Double
Michael Kastberg – Herre Klasse 7 Single
BRONZE
Anders Quistgaard-Leth – Herre Klasse 1 Single
Ole Vedfelt – Herre Klasse 7 Single
Se alle enkeltresultater HER.
Se ØBTU's officielle resultatliste HER.
AF: Thomas Hjermind Jensen / Louis de Voss.
VIL DU SPILLE I HILLERØD GI BORDTENNIS
Vi elsker bordtennis sporten, og vi elsker når vi kan få flere til at være med.
Hvad enten du er nybegynder, en gammel rotte, eller måske et stort bordtennis talent, så glæder vi os til at se dig i bordtennishallen sammen med os.
Klik her for at komme i gang med bordtennis
VÆRKTØJER
KLUBMODUL
Når du skal meldes ind, betale kontingent, tilmeldes til klubture eller lignende.
HOLDSPORT
Når du skal se dit turneringsholds kampe, følge med i ændrede træningsplaner.
Du kan også kommunikere med trænere, holdledere og medspillere.
BORDTENNISPORTALEN
Når du skal se klubbens kampplaner eller ratinglisten (13-02-2020)
eller tilmelde dig til et dansk bordtennisstævne.
Info om ratingklasser; ungdom, senior/veteran.
Se iøvrigt vores side om mange relevante stævner her.
Er du nyt medlem så skal du have licens (fås ved kontakt til medlemskasseren i klubben)
og oprette dig på BordtennisPortalen jfm. denne vejledning
SMARTPLAN
Når du skal hjælpe til som frivillig ved et af vores arrangementer.
INFOSKÆRM
Hvis du vil se indholdet fra skærmen i klubben.
© Hillerød GI Bordtennis
Royal Stage · Milnersvej 39 · 3400 Hillerød