Juniorholdet leverede spænding mod Brønshøj/København

Mads Pærregaard

BB/KBTK gæstede Hillerød onsdag aften til Juniordivisionskamp, og det blev næsten mere spændende end politiet tillader.

Hillerøds hold: Mads Pærregaard, Ragnar Koch, Peter Trans og Daniel Simonsen.
BB/KBTK’s hold: Ruben B. Harrild, Andreas Fehrn, Martin Buch Andersen, Andreas Hjortskov

Daniel lagde ud med at vinde en sikker sejr over Ruben, mens Peter havde det mere svært mod Andreas F., og tabte 2-3. Mads tabte også til Martin, men Ragnar præsterede godt, og vandt over Andreas H., som for nyligt er kommet tilbage efter en længere skadespause. Første runde endte med balance i regnskabet…– 2-2.

Juniordivisionsholdet, Præsentation, kampprogram og stilling

Daniel måtte efterfølgende indkassere sit første nederlag i årets juniordivision, da Andreas F. var ham overlegen. Til gengæld var det nu Peters tur til at hive en sikker sejr hjem over Ruben.
Mads’ hårde slag gav ham en sejr over Andreas H, mens det på det andet bord var København-spilleren Martin, der med hårde slag besejrede Ragnar.
Atter balance… 4-4.

Doublerne gav heller ikke noget forspring til nogle af holdene. 1 til hver. Peter og Daniels kamp mod 2xAndreas måtte helt ud i afgørende bolde i 5. sæt, og stemningen i salen var spændt. Så spændt, at flere af seniorkampene i ØBTUs holdturnering tog en lille pause, og fulgte med – men altså,… nederlag på 2-3.

wpid-img_10006407487697.jpeg

Daniel vandt sin single over Andreas H. og Mads tabte til Andreas F., der ganske som forventet, var Københavns stærke kort.
Ragnar vandt sin første single-sejr på aftenen over Ruben, så stillingen var 7-6 til Hillerød, da Peter og Martin nåede 5. sæt i den sidste og afgørende kamp. Martin var bagud 8-9, men vandt så 3 bolde i rap, så holdkampen endte 7-7.

Hillerød ligger efter 3 kampe på en 2. plads med 5 point. Holme-Olstrup ser ud til at være favoritter i juniordivisionen, og har 6 point for 3 kampe.

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...