Hillerød drenge til Top12

Den bedste danske bordtenniselite på ungdomssiden mødes i weekenden til Danmark Top 12.

Turneringen er den mest intense på dansk grund med udelukkende topspillerne i de forskellige rækker. De 12 bedst spillere i hver aldersgruppe spiller alle imod hinanden.

Så det bliver 2 hårde dage for de enkelte spillere som skal igennem 11 kampe hver. Hillerød har 3 spillere som har kvalificeret sig til denne prestigefyldte turnering.

Med til turneringen som coach, rejser cheftræner Ola Lindberg og Hillerøds dame landsholds spiller Anne Cathrine Bomann.

De 3 spillere som alle spiller på Hillerøds drengedivisions hold er : Teis Levinsen, Casper Nordahl og Asbjørn T Reenberg

I drengerækken deltager Teis og Casper.

„Teis Levinsen har i årets løb vist stor fremgang efter et 3 ugers ophold i Kina i sommer.

Til Top12 er han seedet som nummer 4, men spiller han op til sit bedste i alle kampe kan han gå hele vejen.

Casper Nordahl er første års drenge med et højt max niveau og mestrer alle slag. Casper kan spille uden det store forventningspres og netop når han spiller afslappet og koncentreret kan han slå alle.

I yngre drenge rækken deltager Asbjørn. Asbjørn T Reenberg, som til dagligt spillere imod ældre spillere i drenge og juniordivisionen er klar favorit til at vinde Top12. Asbjørn, som netop har været på tur med drenge landsholdet i Portugal ser på papiret ud til at gå let igennem turneringen. Men 11 fuldt koncentreret kampe kræver også en stor indsats, så den største modstander bliver nok ham selv.

Print Friendly, PDF & Email