HGI’s bordtennisdamer kæmpede bravt mod overmagten

Smil på læben hos Yael, Henriette og Betina på trods af bordtennis-nederlag i Elitedivisionen
Yael, Henriette og Betina spiller for Hillerøds Elitedivisionshold

Klubbens dameafdeling er støt stigende, og vi har i denne sæson hele 10 damer på divisionsniveau.  I weekenden var 6 af damerne ude at rejse. Elite damerne var i Odense og 1. Divisionsdamerne havde taget turen til Bornholm.  Damerne ved på forhånd, at der venter en hård sæson, men er indstillet på at kæmpe til det sidste.  Selvom damerne tabte samtlige holdkampe i weekenden, er der alligevel mange kampe, som damerne kan være stolte af.

Elitedivisionen

I EliteDivisionen spillede Henriette Schönemann-Poul, Yael Shade og Betina Bechersdahl mod CPH Bordtennis, OB og Søhøjlandet.  Mod Søhøjlandet var det marginalerne, som afgjorde kampen til et 2-6 nederlag, idet alle kampe blev spillet i mere end tre sæt og alle tabte kampe var meget tætte 5. sæts-kampe.  CPH og OB var to meget vanskelige modstandere, da begge hold forventes at skulle spille om årets guldmedaljer.  Men trods 0-6 nederlag var damerne alligevel ganske godt tilfredse, for der blev nemlig taget flere sæt.

Hillerød Posten: “Hård start for Hillerøds Elitedivisions damer”

Holdpræsentation for Elitedivision damerSe stillingen i Elitedivisionen (damer) på Bordtennisportalen

Næste kamp i Elitedivision damer

1. division

1. divisionsdamerne havde heller ikke heldet med sig. Det blev til et hæderligt nederlag på 4-6 mod Holsted samt 2-8 mod Bornholm. Holdet bestod af Lene Havsteen, Therese Kofod-Nielsen og Marie-Louise Kofod-Neilsen. Der var mange flotte kampe, og flere overraskende sejre, som må kunne give en høj motivation og selvtillid til resten af sæsonen.

Lene Havsteen, Therese Kofoed-Nielsen og Marie-Louise Kofoed Nielsen var tidligt oppe for at spille bordtennis på Bornholm

Som seriøse Hillerød spillere var Lene, Therese og Marie-Louise de første i hallen – klar til kamp!

TV2 Bornholm: Sportsaften med kampen Bornholms BTK – Hillerød GI

Holdpræsentation for 1. division damerSe stillingen i 1. division (damer) på Bordtennisportalen

Næste kamp i 1. division damer

 


Gavdi er sponsor for HGI Hillerød Bordtennis dameafdeling           Zonta Hillerød støtter damebordtennis i HGI

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...