HGI’er til Ungdoms EM i bordtennis

I dag starter Ungdoms EM i Portugal, og de danske landshold skal tage kampen op mod de andre landshold fra Europa. Desværre er der ingen HGI’ere med i den danske trup, som rejste til Portugal i går… meeeen der er alligevel en HGI´er,  som skal spille UEM de næste 8 dage!!!

Det er nemlig Tom Jarvis, som i den kommende sæson skal spille udvalgte kampe på vores Stiga divisionshold.
Tom ligger nr. 29 på verdensrangliste under 18 år og regnes, som en farlig outsider ved dette års UEM i junior rækken. Tom er nemlig kendt som en spiller med et ufatteligt højt topniveau med en offensiv lynhurtig spillestil, og er derfor en ubehagelig modstander for topfavoritterne fra Frankrig, Italien og Rumænien.

Tom Jarvis er ny HGI’er og lige nu spiller han Ungdoms EM i Guimaraes (Portugal) for Englands ungdomslandshold

Stigadivision tegner til at bliver meget stærk i næste sæson, alle hold har gjort nogle rigtige gode forstærkninger, derfor måtte Sportsudvalget i arbejdstøjet, for at finde en kvalitets spillere, som kan styrke holdet i de afgørende kampe. Valget endte med unge 17 årige Tom Jarvis fra England, men som til daglig bor og træner i Halmstad, hvor han spiller Superetteren.

Link: Alle artikler om Tom Jarvis på ITTF’s hjemmeside

Jeg har talt en del med Tom siden aftalen kom i hus, og han har imponeret mig meget med hans store interesse for HGI, truppen og ligaen som helhed. Tom har endda vist stor lyst til at komme og træne så meget som muligt i Hillerød. F.eks. kommer han i weekenden den 19. – 20. august, hvor han skal træne med de 2 unge fra holdet, og hilse på os andre i klubben.

Fra Table tennis Englands facebookside (Tom i blå t-shirt):

Så det er med stor interesse, at jeg følger Toms kampe i Portugal. – Måske I andre også vil holde øje med ham.
UEM kan følges på http://www.ettu.org/en/events/european-youth-championships/general-information/

Jeg håber alle i HGI vil tage godt imod Tom Jarvis både til træning og holdkampe i den nye sæson.

Af mig ønskes han held og lykke til UEM, og jeg glæder mig til at se ham i HGI trøjen.

Nationalitet
eng England
Current Team
HGI

Opdateret den 24. juni (red):
Tom Jarvis spillede et flot EM Ungdom, og var bedste mand på det engelske juniorhold, der nåede en niendeplads. I single nåede Tom flot frem til kvartfinalen. Vi glæder os til at opleve Tom Jarvis på hjemmebanen i Stigadivisionen.

Venlig hilsen
Jesper Møller
Sportschef

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...