Godt i gang med Drengedivisionsholdet

Med holdets målsætning om slutspilsdeltagelse, var forhåbningen til weekendens første drengedivisionssamling i Greve klar – 2 sejre skulle i hus.

Ola havde sat holdet til til de 2 første kampe – Alexander Meyer, Alexander Sønderby, Carl Køngerskov og William Beck i 1. holdkamp mod Roskilde og Alexander Sønderby, Carl Køngerskov, Thomas Garde og William Beck til 2. holdkamp mod hjemmeholdet Greve.

Daniel Simonsen er også en del af holdet og efter at have nærstuderet turneringsreglement, Daniels egen kalender med kampe i både 1. division og i Sverige, blev det lørdag besluttet at lade Daniel spille i stedet for Carl, som så kunne heppe og passe sine ømme knæ.

1. holdkamp mod Roskilde startede med en vunden double til hver side, 1-1. Daniel tog sig af 3 sejre og de 2 x Alexander supplerede så sejren endte på 8-5. Mange velspillede kampe i en tætpakket og varm Greve “arena”.

2. holdkamp mod Greve var på papiret lettere, men godt spil fra modstanderne i doublerne, hvor de regerende danmarksmestre Alexander/William var nede med matchbold i 3. sæt gjorde at der var spænding indledningsvis.
Begge Hillerød-par fandt dog rytmen og tog 2 sejre hjem i doublerne.
Alexander Sønderby spillede en god kamp mod en dygtigt spillende Patrick Skarsholm og vandt denne i 5 sæt.
Koncentreret spil fra alle i singlerne gjorde at holdkampen blev vundet 8-0.

En god start på en spændende sæson giver grobund for avancement til forårets slutspil.

Vi er Hillerød og vi vil vinde!!

Af holdleder Peter Carstensen

drengedivision12092016_stilling
DanishInternational2017
hhm-logo
Print Friendly, PDF & Email

You may also like...