Fynsk brunsviger til Drengedivisionsholdet – som er klar til slutspil

Bordtennisspillere spiser fynsk brunsviger

Sidste samling i Drengedivisionens grundspil foregik i Odense. Vi havde kvalificeret os til slutspillet på forhånd via en 3. plads. Muligheden for at forbedre vores placering var desværre ikke muligt, da vi modtog afbud fra 4 spillere, som igennem sæsonen har været med til at sikre os slutspillet. Derfor var det en mental udfordring at stille op til 2 holdkampe, som vi vidste det var stort set umuligt at vinde.

Vi stillede op til start med kun 3 spillere. Albert Wolfsberg, Kristoffer Rasmussen og Villads Jungersen

I den første holdkamp mødte vi Virum, med Sofus, Malthe Bror, David Lund og Lucas Buch. Vi måtte notere et nederlag på 13-1. Det er ikke hverdagskost for holdet. For at holde humøret oppe og øge motivationen til næste dyst, benyttede vi os af, at vi var på Fyn, og derfor gik vi i Rosengårdcentret og spiste brunsviger med masser af snask. Det var solskin, så således opløftet gik vi ind til næste match mod Triton, som vi slog 8-6 sidst vi mødtes. Modstanderne var Benjamin Vonebjerg, Simon Vonebjerg, Nick Tran og Benjamin M. De kunne ikke gå videre, men udnyttede muligheden for at slå os denne gang med 12-2.

En stor tak til Villads Jungersen, som med få dages forberedelse sprang til, og gjorde en rigtig god og lovende indsats. Han har ikke trænet så længe, og han er på vej med gode server og hårde loops

De 2 nederlag betyder at vi får en sværere modstander i slutsspilsrunden. Vi skal møde Silkeborg.

Til sidst en opfordring, som gælder os alle, der gerne vil se vores unger klare sig bedst muligt.

Som holdleder ønsker man at stille stærkest muligt op til alle kampe. Derfor kan jeg kun opfordre til, at vi som forældre tager det ansvar på os at rydde kalenderen de weekender, hvor der er samling. Der er forskel på stævner og så disse divisions kampe, hvor man er en del af et hold, og dermed ved afbud har indflydelse på, hvordan holdet klarer sig i den sidste ende. Sæsonplanen ligger klar allerede i august, og i næste sæson har vi en realistisk chance for at blive danmarksmestre i Drengedivisionen.

Vi ses i hallen 🙂

Med venlig hilsen
Palle

Print Friendly, PDF & Email