Fototips og Frivillig Fredag

Celine R Andersen, Villads Jungersen og Tobias Møller - HGI Hillerød Bordtennisklub

Fredag den 29. september var “Frivillig Fredag” i hele landet. Årets tema var “Vis Værdien”, og som optakt til dette havde HGI Hillerød Bordtennisklubs udsendte arbejdet med fototeknik til at vise værdien i vores forening – lidt af disse tips deles nederst i indlægget så du måske kan få idéer til dine fotos fra hallerne.

Undertegnede deltog forud for Frivillig Fredag i 2 fyraftenskurser hvor den professionelle fotograf Michael Altschul delte ud af gode råd til hvordan vi kunne forbedre vores fototeknik til at “tage billeder der rammer”.

Da jeg jo ikke selv så ofte er til stede i hallerne under stævnerne, var min deltagelse lige så meget for at kunne dele de gode råd med jer, som i dagligdagen leverer fotos til hjemmesiden her, og til klubbens Facebookside.

Efter kurset fik vi mulighed for at udstille nogle af vore billeder under Frivillig Fredag, og ud fra disse markedsføre klubben overfor de fremmødte. Mit primære formål var, at vise den sociale og hyggelige del af vores forening, samt gøre reklame for vores BAT60+ projekt da der var en del ældre til stede ved arrangementet.

Louis André de Voss - Udstilling af fotos ved Frivillig Fredag 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Klubben havde mulighed for at præsentere sig ved Frivillig Fredag gennem flere billeder

Selvom jeg i høj grad selv stadig er fotoamatør forsøgte jeg med billederne der blev udstillet, at fremstille klubben som en målrettet klub som også lægger vægt på det sociale, og som er både for piger, drenge og ældre. Dette blev gjort ud fra de tips og tilbagemeldinger vi havde modtaget fra fotografen.

HGI Bordtennis er en social og hyggelig klub

HGI Hillerød Bordtennisklub er hyggelig og social for piger og drenge – Celine R Andersen, Villads Jungersen og Tobias Møller

BAT60+ Socialt samvær i HGI Hillerød Bordtennisklub

Socialt samvær er i højsædet onsdag formiddag i BAT60+

Bastian Smith-Sivertsen - Sjov opvarmning i HGI Hillerød Bordtennisklub

Der er også tid til sjov under opvarmningen – Bastian Smith-Sivertsen

Koordinator Grethe V Post klargør kaffen til BAT60+ HGI Hillerød Bordtennisklub

Koordinator Grethe klargør kaffen til BAT60+ hyggepausen i klublokalet

7 gode tips til hvordan du selv kan tage billeder der rammer

* Gå tæt på dit motiv – også tættere end du tror. Bevæg dig efter dit motiv (kan specielt anvendes ved sociale fotos, samt ved/efter præmieoverrækkelser).

* Tag ikke billeder lige på: Gå gerne lidt ned i knæ, og tag billedet lidt nedefra eller fra en skrå vinkel.

* Tænk på lyset: Sørg for at der er lys på dit motiv, og pas på med ikke at tage billeder i modlys.

* Hav kun ting med i billedet der er relevante for din historie: Undgå så vidt muligt forstyrrende elementer i dit billede.

* Pas på med digital zoom: Digital zoom er standard på mobiltelefoner, men den gør billederne uskarpe. Gå hellere tættere på dit motiv!

* Tag altid billeder i højest mulig opløsning, så kan der altid zoomes ind og beskæres efterfølgende.

* Husk at have “luft” i billedet i den retning motivets øjne kigger.

Coach Nicolai de Voss - HGI Hillerød Bordtennisklub

Villads Jungersen, Tobias Møller og Marcus H Christensen lytter til træner Nicolai de Voss

Ovenstående tips er sikkert almen viden for mange af jer, men kan jeg blot få enkelte til at tænke endnu mere over de fotos vi modtager så de fortæller endnu bedre historier om jeres børn og klubben, er min mission nået.  😉

Sund kost er en selvfølge når man er spiller i HGI Hillerød Bordtennisklub - Dominykas Samuolis

Sund kost er en selvfølge når man er sportsmand i HGI – Dominykas Samuolis og Albert Wolfsberg

 

Der er altid tid til snak under BAT60+ i HGI Hillerød Bordtennisklub

Der er altid tid til en god snak i pausen ved BAT60+ træningen

Jeg glæder mig allerede til at modtage et hav af spændende fotos fra den forestående klubtur til SISU, og fra fremtidige arrangementer og stævner – god jagt!  🙂

Læs meget mere om BAT60+ projektet HER, og anbefal gerne +60 familie, venner og bekendte til at deltage onsdag formiddage.


AF: Louis de Voss.

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...