Elitedivision damer: Snublende tæt på slutspil

Når I er haveskuret eller på loftet her i forårsdagene, så kig lige efter om I kan finde en tromme eller lignende. Meget tyder nemlig på, at vi snart skal bruge masser af opbakning i hallen, til en eventuel semifinale i damernes elitedivision.

Med 2 sejre af 3 mulige ved weekendens elitedivisions-samling i SISU’s lokaler i Århus, fik vores damehold nemlig spillet sig ind i slutspilspladserne, og lagt afstand til forfølgerne fra Vestegnen.


Stillingen i Elietedivision Damer den 26. marts 2017:

Damerne på holdet i denne weekend var holdleder Tina Stochmal, Pia Toelhøj, Petra Sörling og Izabell Nørlem, som fik debut på holdet med bravour – hun vandt nemlig 7 af 8 kampe i weekenden 🙂

Grundspillet rundes af om 14 dage, hvor Hillerød-damerne skal til Sorø-hallerne og spille de 2 sidste kampe mod Bornholm og SISU.

DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Artikelbilledet: Fra Izabell Nørlems facebook-profil, lige inden hjemturen 🙂

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...