Bordtennisdamer stortrives i HGI

Lene Havsteen, Betina Bechersdal, Henriette Schönemann-Paul
Lene, Betina og Henriette har høstet læssevis af medaljer i denne sæson

Det har været en succesfuld sæson for Hillerød HGI’s bordtennisdamer, som har høstet rekord mange medaljer hjem til klubben.  Henriette Schönemann-Paul, Lene Havsteen og Betina Bechersdahl har vist fornemme resultater ved stort set alle mesterskaber og holdturneringer, de har kunne spille med i. Og det er ikke uden grund – for de er alle drevet af en ægte passion til bordtennissporten.

Passionen til sporten startede tidligt
Alle 3 damer har spillet bordtennis som helt unge – men selv i en sen alder er det muligt at dyrke talentet. Lene og Betina har efter 25-30 års pause fra sporten nu genoptaget de sportslige ambitioner. Og det er en fantastisk oplevelse at finde ud af, at de mange træningstimer som barn stadig sidder lagret inde i kroppen. Har man først spillet bordtennis som barn eller ung – så er der stor sandsynlighed for at man vender tilbage og har spilleglæden på livstid.

Damernes præstationer
Ved de Østdanske mesterskaber for seniorer udmærkede de 3 damer sig ved at vinde medaljer i stort set alle klasser de stillede op i. Det blev til i alt 14 medaljer fordelt på 10 forskellige rækker.

Det er dermed i høj grad damernes fortjeneste at HGI Hillerød Bordtennis kunne hjemtage ØM Klubpokalen med hele 57,5 medaljepoint.

De 3 damer trak så mange medaljeplaceringer, at pokalen kom i hus med en margin på 40 point til nummer 2.  Ved DM for veteraner og Old-Girls viste damerne også fornemme resultater med bl.a. hele 4 Guldmedaljer, hvoraf 3 blev vundet af den rutinerede Henriette Schönemann-Paul.

At damerne er i fremgang i HGI Hillerød Bordtennis, ses også af de mange damehold klubben har kunne stille i denne sæson. HGI har haft et hold i Pigedivisionen, Damedivisionen, Dame Østserien samt 2 hold i Danmarksturneringen for Old Girls.

Alle hold har klaret sig formidabelt,og det bliver derfor uden tvivl spændende at følge de kommende års udvikling i dameafdelingen. De 3 damer har medvirket til følgende medaljeplaceringer for Hillerød HGI Bordtennis:

Henriette Schönemann-Paul:

  • Sølv i 1. division for damer
  • Guld i Danmarksturneringen for Old Girls Hold
  • DM Guld i Old Girls Elite Single
  • DM Guld i Old Girls Elite Double
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Double
  • ØM Sølv i Elite Mix Double
  • ØM Sølv i Klasse 1 Dame Double
  • ØM Bronze i Klasse 2 Dame Single

Betina Bechersdahl:

  • Sølv i 1. division for damer
  • Guld i Østdanske mesterskaber for 2-mandshold
  • DM Guld i Veteran Elite Mix
  • DM Sølv i Veteran Elite Dame Double
  • DM Bronze i Veteran Elite Dame Single
  • ØM Guld i Klasse 1 Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Single
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Double
  • ØM Sølv i Veteran Dame Single
  • ØM Bronze i Klasse 1 Dame Single

Lene Havsteen:

  • Guld i Østserien for damer
  • DM Bronze i Veteran Elite Mix
  • DM Bronze i Veteran Elite Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Mix Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Dame Single
  • ØM Guld i Veteran Dame Single
  • ØM Sølv i Klasse 2 Dame Double

Af Betina Bechersdal

 

Zonta Club Logo_Vertical_Color_HILLEROD (1)

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...