Seriebold uge 8 – Sejre i 6 af 8 holdkampe.

Bordtennis ØBTU

Alle de 8 seniorhold, som Hillerød har med i ØBTU’s turnering, spillede kamp i den forløbne uge og med det flotte resultat, at 6 af holdene vandt deres kampe. Et hold spillede uafgjort og det blev kun til et nederlag.

Østdanmarkssserie-holdet denne aften havde en lav gennemsnitsalder.

Østdanmarkssserie-holdet denne aften havde en lav gennemsnitsalder.

Det højest rangerende hold i turneringen HGI 3 spillede uafgjort 7 – 7 mod Ballerup 2 i Ballerup. Begge hold ligger midt i rækken uden mulighed for oprykning og heller ikke med risiko for nedrykning, her hvor der er 4 turneringsrunder tilbage. Da foreningens formand Thomas Hjermind vandt sine 3 singlekampe, rykkede han op på en delt 1. plads på Toplisten i rækken med 32 vundne kampe af 42 spillede kampe.

I serie 1 spillede begge hold hjemme i FrederiksborgCentret og vandt klare sejre. HGI 4 vandt 11 – 4 over Hornbæk 1. HGI 4 ligger nr. 6 med 15 point. Anders Quistgaard-Leth ligger på 2. pladsen på Toplisten, da han har vundet 37 af 45 spillede singlekampe.

Det andet serie 1 hold HGI 5 vandt med 10 – 4 over København BTK 5. Det var en vigtig sejr, da HGI 5 rykkede op på næstsidste pladsen, dog stadig under nedrykningsstregen, men kun med et point mindre end København BTK 5 og Herlev 4, som ligger over nedrykningsstregen.

I serie 3 spillede HGI 6 en vigtig kamp i Vejby mod Vejby 1. Hillerød trak det længste strå med en sejr på 6 – 4, hvorved holdet rykkede op på 1. pladsen med 20 point. Der er dog tæt kapløb om at vinde rækken og den automatiske oprykning til serie 2 mellem HGI 6 og Smørum 1 og Slangerup 2. Kristian Pedersen ligger på 2. pladsen på Toplisten med 28 sejre i 33 kampe.

HGI 7 vandt en sikker sejr på 9 – 1 over København BTK 10. HGI 7 har 13 point på 5. pladsen.

HGI 8 vandt i en tæt kamp med 6 – 4 over B77 6, hvorved holdet rykkede op på 3. pladsen i rækken. Her ligger Morten Brammer Jensen på 3. pladsen på Toplisten med 30 sejre i 45 kampe.

I serie 4 vandt HGI 9 i en spændende kamp med 6 – 4 over Hellev 11. Sejren kom hjem i den sidste kamp – doublen som Hillerød vandt med 3 – 1 i sæt. HGI 9 ligger nr. 4 i rækken.

HGI 10 var det eneste hold som tabte deres kamp. Det blev til et nederlag på 3 – 7 i Frederiksværk. Hillerød 10 ligger på 7. pladsen i rækken.

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...