4 drengedivisionskampe i lørdags

Lørdag var der Drengedivisions samling i FrederiksborgCentret.

HGI 2 stod overfor topholdene fra Virum og Roskilde, på papiret svære opgaver.

Mia Dong, Thomas Garde, Albert Nørbygaard og Jonathan Svarer var dog alle parate til at kæmpe for point til Hillerød. 2 nederlag på 12-2 giver dog ikke det reelle billede – både Thomas og Albert var i tætte 5 sæts kampe og sidstnævnte havde 2-0 i sæt og 9-9 i 5. sæt mod Alexander Tophøj, som fører toplisten – men desværre blev det ikke til sejr.

HGI 1 stillede med Alexander Sønderby, William Beck, Felipe Matarese og Carl Køngerskov.

Deres modstandere denne weekend var Helsingør og CPH. På forhånd var der ventet en lige kamp mod Helsingør, men allerede fra start var drengene foran 4-0, da Helsingør kun stillede med 3 spillere. Resultatet blev 11-3 efter solide indsatser af alle.

Eftermiddagens kamp mod CPH var hurtigt overstået med cifrene 14-0.

Dermed har HGI 1 lagt sig i slipstrømmen i jagten på en af de 3 slutspilspladser – det vil dog kræve sejre i 2 af de 3 resterende kampe som venter i det nye år, alle mod de 3 øverst placerede hold – svært, men en ting er sikkert, drengene vil kæmpe med alt hvad de har og give det en chance.

Link: Drengedivisionen på Bordtennisportalen

Af holdleder Peter Carstensen

Print Friendly, PDF & Email

You may also like...